3små firmaer og deres fantastiske fortællinger om Københavnernes historie gennem stræder, synd, slum, skræk og slotte. Byvandringer i København når de er bedst.Byvandringer, så det basker!
Ghosttour blev grundlagt i 2004 med en klar mission: at vække det skjulte København til live. Vi dykker ned i byens mørke, glemte hjørner og vækker gamle historier til live om spøgelser, djævelskab og ja... lokumsrensere. Vi tager dig igennem en by, der stinker, og det i mere end én forstand. Hver fortælling, vi deler, er en rejse tilbage i tiden – fyldt med mysterier, drama og gys. I Ghosttour tager vi del i den ældgamle tradition for mundtlig historiefortælling, hvor vi ikke bare formidler, men også lever historien. Med vores ord, krop og stemme skaber vi en intens og nærværende oplevelse, der får fortiden til at træde frem i nuet. Hver tur er en levende, magisk rejse, hvor du ikke bare hører historierne – du føler dem. Velkommen til en verden, hvor historien aldrig er langt væk, og mysterierne venter på at blive afsløret.
SE MERE HERFruentimmerture tager dig med på en uforglemmelig rejse gennem Københavns gamle gader og stræder, hvor byens skjulte historier bliver levende. Undervejs stopper vi ved udvalgte steder, bygninger og pladser, hvor dramaerne fra fortidens København udspillede sig – både de små og de store, de fortryllende og de vovede. Her åbner vi dørene til en verden af spektakulære, underholdende og vildt fascinerende fortællinger. Hos Fruentimmerture vælger vi altid de bedste historier, der får din historiske horisont til at vokse og din nysgerrighed til at blomstre. Når du tager en tur med os, bliver du ikke bare underholdt, du får København helt ind under huden. Vi tilbyder både skræddersyede ture for virksomheder og grupper samt åbne ture, hvor du kan tilslutte dig en magisk oplevelse. Oplev Københavns historie som aldrig før – gennem de øjne, der har set det hele!
SE MERE HERDet var i det herrens år 2009, at Torben Trojaner Frandsen åbnede sit byvandringsfirma Weirdwalks. Jep, så er det ligesom slået fast. Navnet kommer af, at han holder af alt, hvad der er mærkværdigt, særligt når det er historisk, og København byder på et fantastisk og ekstremt katalog af opsigtsvækkende, underlige, noget mørke, men også lystige og løsslupne historier. Det startede med en tur, nemlig Blod, bødler og bordeller, Danmarks første True Crime byvandring, og så har det siden gået slag i slag. Med tiden er der kommet flere ture og en lille skare fantastiske guider til – guider, som er nogle af de mest eminente fortællere, Torben nogensinde har hørt og oplevet. Hver med deres helt personlige stil og vinkel, og alle med den samme store glæde ved at fortælle, gribe og formidle om København.
SE MERE HERByvandringer, så det basker!